Angorahuset historie

Kaniner
Først lidt om mig. Jeg hedder Dorthe Brynningsen og er til daglig bioanalytiker. Jeg bor i Kværkeby, (Sjælland, Danmark) sammen med min mand og mine børn.
I løbet af sommeren 2017 flyttede vi fra Brøndby til Kværkeby nær Ringsted. 
Følg med her på siden om det at designe og bygge et helt nyt kaninanlæg. Der findes desværre ikke færdig lavede bure/gårde til kaniner som er velegnede til mit formål og mit og mine kaniners behov, så min mand og jeg designer og nytænker et nyt anlæg hvor jeg kan få opfyldt mine og mine kaniners behov på det mest optimale måde, uden at det kommer til at fylde en halv have.

Jon Snow og jeg

Jeg har helt fra lille pige elsket at lave forskellige former for håndarbejde, men strikning er det jeg har gjort mest i.

I 2004 var vi på ferie på Bornholm og vi besøgte Angoraland, som nu hedder Munkholm Angoraland. Der blev jeg inspireret og fik jeg lysten til selv at have angorakaniner, så jeg kan lave mit eget garn.

Min spinderokAngoragarn

I Angoraland går hun-kaninerne sammen og har en står jordhøj, som de graver gange i og føder deres unger i. Jeg synes det var fantastisk at se kaninerne grave og leve så “naturligt” som de nu kunne i fangeskab, i stedet for at hver kanin skal sidde i deres eget bur på trådbund.

Der skulle gå 4 år, før ideen og drømmen blev ført ud i livet. Vi fik bygget et bur i to etager med egen løbegård. For at ræve og andre dyr ikke skal kunne hoppe ind eller grave sig ind, valgte vi at bruge volierenet i både top, bund og alle sider. Ind flyttede mine to første angorakaniner: Bella og Nugga. De var søskende.

GårdFront

Idag er Angorahuset et lille opdræt af angorakaniner. De fleste angoraavlere har deres kaniner i bure med trådbund og de kommer ikke ud og grave i jord.

Så er der madTo i bur

Alle mine hunner går sammen i et fælles bur med stor løbegård som de lystigt kan grave og lave huler i. Det er vigtigt for mig at alle mine kaniner kan løbe rundt og bevæge sig frit og udfolde deres naturlige instinkter såsom at grave i jord. Hellere det og så miste lidt 1.sorteringsuld. 

JordskokkerI gården

Det er sjældent at mine hunner kommer op at slås. Hvis det sker er det oftest for at markere dominans og finde en rangorden. Der bliver hurtigt ro i gården igen.
Når en hun skal have unger, så går hun for sig selv lige inden fødslen og går alene sammen med sine unger indtil de er store nok til at blive sat sammen med de andre hunner.

Drengenes gårdDrengenes gård 2


Mine hanner går for sig selv. Enkeltvis, og med egen løbegård.

Så kan man diskutere om det er rigtigt eller forkert at have angorakaniner på den måde som jeg har. Men den ældste af mine angorakaniner blev 7 år, så i mine øjne bliver de ikke syge af det.

Det kan også være at jeg mister lidt uld, da der går lidt mere til affald når jeg klipper. Men det ofrer jeg gerne for at de kan nyde at løbe frit ud og ind af deres gård som de vil.

Til info kan jeg tilføje at de elsker at være ude i både regn og sne. En angorakanin kan se sørgelig ud når den er våd, men pelsen tørrer ret hurtigt og kort tid efter kan man ikke se at den har været anderledes.

Hele parken

Ud over at jeg har angorakaniner for uldens skyld, så er jeg også blevet interesseret i at udstille.

For at udstille, skal kaninerne være helt rene og det er lidt svært, hvis de kan gå ude og grave i al slags vejr. Derfor er jeg gået på kompromis med mig selv. Når en af mine kaniner skal udstilles bliver den klippet 3 måneder før udstillingen. Den kommer ikke ud i løbegården den sidste måned og går for sig selv i den måned.
Men når den kommer hjem får den lov til at grave igen.

Jeg er medlem af Danmarks Kaninavlerforening og Dansk Angora

God fornøjelse rundt på min hjemmeside

Med venlig hilsen


Dorthe Brynningsen
Kværkebyvej 109,
Kværkeby
4100 Ringsted
mobil: 26737914